Her kommer fluks en guide til, hvordan I tager et screenshot af jeres seje outfits.
Er I klar? Når man tager billeder af computerskærmen hedder det et Screenshot. Det er lidt forskelligt hvordan man gør, alt efter om man har en PC med Windows eller om man har en Mac. Hvis I er i tvivl, kan I spørge jeres forældre, de ved det garanteret.
PC/Windows
- Tryk på tasten “Print Screen” på dit tastatur. Den befinder sig for det meste ved siden af F12 tasten og kan også hedde “Print”, “Scrn”, “PrtSc” eller “Print Screen Syst”.
- Åbn et nyt dokument i et billed- eller skriveprogram (fx Paint eller Word) og tilføj din screenshot ved at taste “ctrl”+”v” eller ved at gå ind under “Indsæt -> Billede”
- Rediger dit billede, som du nu har lyst til, ved fx at skære det område ud, du vil anvende
- Gem dit billede
Mac/Apple
- Hvis du vil tage et billede af hele skærmen, skal du trykke “Æble/cmd”, “Shift” og “3” samtidig.
- Hvis du kun vil tage et billede af noget af skærmen, skal du trykke “Æble/cmd”, “Shift” og “4” samtidig. Derefter vælger du det område, som du vil fotografere.
- Dine billeder bliver automatisk gemt på dit skrivebord.
- Klik på filen for at åbne billedet. Du kan også ændre dem, hvis du har lyst til det.
Så er det ellers bare om at gå i gang med at tage en heeeel masse billeder